Køberrådgivning Henvender sig primært til første-gangs-købere

Går du som ”førstegangskøber” og overvejer at erhverve en forretning i restaurationsbranchen, er der en lang lang række ting du skal være opmærksom på.

Mange drømmer om ”det frie liv”, at ”hygge om gæster”, osv., men virkeligheden er desværre ofte en hel anden og langt mere barsk og hård end man havde kunnet forestille sig.

Alt afhænger selvfølgelig af hvilken type forretning og hvor god planlægning der tales om. Men uanset forretningens størrelse, skal du være klar over at det er en livsstil at være ejer i restaurationsbranchen. Det er tidligt op og sent i seng. Det et tungt og slidsomt, beskidt og hårdt. Men når det så er sagt, så er der samtidigt utroligt mange positive ting forbundet med restaurantbranchen, som, heldigvis, oftest langt overstiger ulemperne; Glade kolleger og tilfredshed ved gæsters glæde, en fri og uformel arbejdsform og din kreative sans kan udnyttes til fulde.

Før du går i dybden med køb af en virksomhed, bør du have et koncept eller en hel klar idè til hvad du vil. Så må du overveje hvor meget personale du ønsker, hvor stor virksomheden skal være, hvordan dit økonomiske fundament er osv.

Prøv at lægge et par forsigtige budgetter, så vil du hurtigt kunne danne dig et overblik over hvad forretningen må koste, hvor meget husleje du kan betale og hvor store lønudgifter du kan klare.

De fleste forretninger udbydes på kontantbasis. Udover forretningens pris skal der betales huslejedepositum, 1. måneds husleje, advokatudgifter, varelager osv., før du kan komme i gang. Og det er oftest ikke muligt at få sin bank med på ideen, så ifald du ikke har alle pengene kontant, skal der enten finansieres via et sælgerpantebrev eller løsørepantebrev fra en af de samarbejdspartnere vi arbejder med. Det er en relativ dyr måde at skaffe kapital på, men ofte den eneste farbare vej.

Så er der myndighedskrav; Næringsbasen, bevilling, næringsbrev, fødevareregion, egenkontrol, politi, brandvæsen, miljø, hygiejne etc. etc. Det kan vi naturligvis alt sammen hjælpe med, men du skal være klar over at det ikke ordner sig fra den ene dag til den anden.

Vi rådgiver i forbindelse med budgetlægning, personale, menuvalg, indretning etc. etc.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en drøftelse af netop dine muligheder.


RESTAURANTMAEGLER.DK formidler salg af alle typer af restaurationsvirksomheder

Kontakt os her


RESTAURANTMAEGLER.DK ApS
Frederiksberggade 30
1459 København K
Telefon 33 11 12 13
CVR 3920 0082
info@restaurantmaegler.dk




 Jeg er ikke en robot!  

Copyright ©2008-2022